Af Jens Arentoft, administrator A.D., www.ejendomsadministration.nu

I mange ejerforeningers vedtægter har den oprindelige ejer af ejendommen, ved opdeling af ejendommen i ejerlejligheder, tinglyst vedtægter med mere eller mindre urimelige bestemmelser, der skal sikre, at han kan bestemme hvem der skal administrere ejerforeningen, uanset om han senere mister sit flertal på grund af frasalg eller genudlejning.

Aftalelovens § 36

Sådanne vedtægtsbestemmelser kan i nogen tilfælde tilsidesættes ved hjælp af aftalelovens § 36, der har følgende ordlyd:

"En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler. Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder."

Bestemmelsen kaldes også for generalklausulen og den gælder for alle formueretlige aftaler. Bestemmelsen har til formål at beskytte forbrugerne og andre mod urimelig udnyttelse og den skal endvidere modvirke skadelig økonomisk virksomhed.

Højesteretsdom

Højesteret har i en dom bestemt, at en urimelig administratorbestemmelse skulle tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36.

Sagen vedrører en ejendom der i 1971 blev udstykket i 62 ejerlejligheder, hvoraf der nu var solgt 50 lejligheder, således at den oprindelige ejer kun ejede 12 af de 62 lejligheder repræsenterende godt 18% efter fordelingstal. Vedtægten for ejerforeningen indeholdt en bestemmelse om, at den oprindelige ejer udpeger administrator, indtil samtlige lejligheder er solgt første gang.

Denne bestemmelse blev tilsidesat af Højesteret.

Tilbage til ejendomsjura