By- og boligministeriets pjece om boligydelse

Boligydelse 2001 - til pensionister

Denne pjece giver en kort oversigt over de vigtigste betingelser for, at du kan få boligstøtte til dine boligudgifter, hvis du er pensionist.

Boligydelse kan udbetales til såvel leje-, som ejer- og andelsboliger, men du skal søge. Kommunen udleverer ansøgningsskema.

Hvem kan få boligydelse

Kun modtagere af social pension har ret til boligydelse. Er du ikke pensionist, og er der ingen pensionister i husstanden, kan der ikke udbetales boligydelse, men familien kan have ret til boligsikring. Der findes en særskilt pjece om boligsikring.

Det er en betingelse, at du har indsendt en ansøgning om boligydelse til den kommune, du bor i. Kommunen udleverer et ansøgningsskema.

Ved tilkendelse af pension kan du normalt få boligydelse fra det tidspunkt, hvor du får ret til pension.

Krav til boligen

Du kan kun få boligydelse, hvis din bolig har eget køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Dette gælder dog ikke for almene ældreboliger, for ældreboliger efter ældreboligloven og for beboere i visse kollektive bofællesskaber. Bor du i sådan en ældrebolig uden køkken, kan du altså alligevel få boligydelse. For kollektive bofællesskaber gælder i øvrigt særlige regler om beregning af boligydelse. Kommunen kan oplyse herom.

Grundlaget for beregningen

Din boligydelse beregnes ud fra husstandens indkomst, boligudgiftens størrelse og boligens størrelse.

Dette er nærmere beskrevet på de følgende sider:

Husstandens indkomst og formue

Alle indtægter i husstanden indgår i beregningen. Også børns eventuelle indtægter over 14.800 kr. medregnes.

Der medregnes det, der ifølge skattelovgivningen kaldes personlig indkomst - det vil sige den sociale pension, eventuel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), eventuel anden pension, uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, kontanthjælp, honorarer, indtægt ved selvstændig virksomhed og lignende.

Renteindtægter medregnes også i indkomsten. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fratrækkes i indkomsten.

Har husstanden formue over 1/2 mill. kr. medregnes en del heraf i indkomsten.

For enlige pensionister sker der et fradrag i husstandsindkomsten i 2001 på 17.300 kr.

Leje- eller andelsbolig

Bor du til leje eller i andelsbolig, tages udgangspunkt i den husleje/boligafgift, du betaler for boligen. Du får ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen/bolig- afgiften, som f.eks. varme- eller antennebidrag.

Huslejen/boligafgiften bliver dog tillagt bestemte beløb pr. m2, hvis

• du betaler for vandforbrug ud over lejen
• du har pligt til at vedligeholde lejligheden helt eller delvist
• din lejlighed opvarmes udelukkende med el eller gas
• din lejlighed opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.).

Hvis din husleje/boligudgift er væsentlig højere end, hvad der normalt betales for tilsvarende lejligheder, kan kommunen nedsætte boligydelsen til et lavere beløb. For lejere kan kommunen også indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret.

Ejerbolig

Bor du som ejer i parcelhus, ejerlejlighed eller anden ejerbolig, skal boligudgiften gøres op ud fra de udgifter, der er forbundet med boligen. Der medregnes normalt 80% af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag, standardudgift til vedligeholdelse. Eventuelle lejeindtægter trækkes fra boligudgiften.

Boligens størrelse

Boligydelse kan kun gives til et vist antal kvadratmeter. Dette gælder uanset om boligen er en leje-, ejer-, eller andelsbolig. Er din bolig større end det areal, der gives støtte til, indgår kun en del af boligudgiften i beregningen.

For den 1. person i husstanden medregnes 65 m2 - for hver af de følgende personer medregnes 20 m2. Bor to personer f.eks. i en lejlighed på 100 m2, medregnes kun 85/100 af den boligudgift, der betales, når støtten skal beregnes.

Hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er velegnet for bevægelseshæmmede, gives dog støtte til 75 m2 for den første person i husstanden.

Maksimum og minimum

Boligydelsens størrelse er begrænset på den måde, at du som pensionist altid selv skal betale et mindstebeløb af din bolig- udgift, før du kan få boligydelse. Du skal altid selv betale mindst 11 % af din husstandsindkomst (uden eventuelt pensionistfradrag på 17.300 kr. for enlige) og altid mindst 11.000 kr. årligt. Ved en årlig husstandsindkomst på 150.000 kr. skal du altså selv betale mindst 11 % af 150.000 kr., dvs. 16.500 kr.

Der gives boligydelse til en årlig boligudgift på op til 58.800 kr. Dette maksimum forhøjes dog med 5 % for hvert barn i husstanden op til 4 børn (20 %). Maksimumbeløbet forhøjes også, hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er egnet for en bevægelseshæmmet.

En enkelt husstand kan højst modtage 30.996 kr. i boligydelse på et år eller 2.583 kr. pr. måned.

Har du som boligydelsesmodtager fået anvist din bolig af kommunen den 1. januar 1997 eller senere, er der ikke noget maksimum, hvis boligen er en ældrebolig efter ældreboligloven eller en almen bolig. Det samme gælder visse ældreboliger anvist før 1997.

Boligydelsestilskud på under 2.280 kr. pr. år eller 190 kr. pr. måned udbetales ikke. Det samme gælder boligydelseslån.

Ansøgning

Kommunen udleverer det ansøgnings- skema, du skal bruge til at søge om bolig- ydelse. For at blive berettiget til bolig-ydelse fra f.eks. maj måned, skal du aflevere ansøgningsskemaet inden 1. maj. Når ansøgning er afleveret, beregner kommunen, om du kan få boligydelse, og hvor meget, du kan få.

Udbetaling af boligydelse i lejebolig

Bor du til leje ydes boligydelse som tilskud - det vil sige, at boligydelsen ikke skal betales tilbage, medmindre den har været beregnet på et forkert grundlag.

Boligydelsen udbetales af kommunen enten til dig selv eller direkte til udlejeren. Udbetaling til udlejeren kan især være praktisk ved større udlejere som f.eks. almene boligorganisationer.

Udbetaling af boligydelse i andels- og ejerbolig

Er du andelshaver eller bor i ejerbolig, udbetales boligydelsen helt eller delvist som et lån, der skal betales tilbage, når du flytter.

Til andelsboliger gives 60 % af boligydelsen som lån og 40 % som tilskud. Du skal underskrive en gældserklæring for lånet. Du kan nøjes med at modtage de 40 %, der gives som tilskud.

Til ejerboliger (eget hus eller ejerlejlig- hed) gives hele boligydelsen som lån. Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lånet i huset, og du skal underskrive en gældserklæring.

Boligydelse til andels- eller ejerbolig udbetales direkte til dig selv.

Oplysningspligt - Tilbagebetaling

Du har pligt til at oplyse kommunens boligstøtteforvaltning, hvis der i løbet af året sker ændringer i familiens situation. Det kan f.eks. være ændringer i pensionistens eller et husstandsmedlems indkomst, i husstandens størrelse eller af huslejen. Kommunen vil da undersøge, om boligydelsen skal omberegnes.

Kan det efter kalenderårets udløb ses, at der har været ændringer i husstandens forhold, som du ikke har oplyst om, kan det betyde, at du skal tilbagebetale boligydelsen eller noget af den. Alle voksne husstandsmedlemmer hæfter for tilbagebetalingen.

Klageadgang

Beregning af boligydelse sker i kommunen. Mener du, at kommunens afgørelse er forkert, kan du klage til det sociale nævn inden 4 uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse.

Klagen skal sendes til kommunen, som har mulighed for at se på sagen en gang til, inden den sendes videre til det sociale nævn.

Spørgsmål og yderligere oplysninger

Spørgsmål om beregning af boligydelse kan rettes til kommunen.

Mere detaljeret information findes i By- og Boligministeriets vejledning om individuel boligstøtte. Vejledningen kan ses på biblioteket og findes på ministeriets hjemmeside på www.bm.dk.

Der er også mulighed for selv at foretage en foreløbig beregning af boligydelse på internettet. Beregning kan foretages på Kommunedatas hjemmeside www.netborger.dk. I nogle kommuner kan beregning ske via kommunens hjemmeside.

Oversigt i korte træk

Sådan beregnes boligydelse i 2001

Boligydelsen udgør i 2001 84 % af forskellen mellem (A) Din boligudgift med et årligt tillæg på 1.700 kr. (142 kr. pr. md.) og (B) En beregnet indtægtsandel

Boligudgiften (A)
Den boligudgift, der indgår i beregningen, svarer som udgangspunkt til huslejen i lejeboliger eller udgifterne til andelsbolig eller ejerbolig.

Indtægtsandel (B)
Indtægtsandelen beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst. Indtægtsandelen for pensionister er 7,9 % af husstandsindkomsten.

Overstiger årsindkomsten 121.300 kr. (10.108 kr. pr. md.), medregnes dog 25 % af indkomsten herudover i indtægtsandelen.

Hvis der er børn i husstanden, forøges beløbet på 121.300 kr. med 27.600 kr. for hvert barn fra det 2. til det 4. barn. Med to børn er indkomstgrænsen altså forhøjet til 148.900 kr. og med tre børn til 176.500 kr. Er der kun ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen ikke.

En pensionist skal dog altid selv betale en boligudgift, der udgør 11 % af indkomsten og mindst 11.000 kr.

Kompensationsbeløb

Hvis du har fået boligydelse siden 2000, vil du i nogle tilfælde få udbetalt et kompensationsbeløb udover den beregnede boligydelse. Kompensationsbeløbet skal sikre, at boligydelsen ikke bliver nedsat med mere end 1.000 kr. om året på grund af ændringer af boligstøtteloven. Boligydelsen kan dog falde med mere end 1.000 kr. årligt på grund af indkomststigninger.

For pensionister, hvis husstandsindkomst er mindre end 121.300 kr., udbetales kompensationsbeløb ved fald i boligydelsen på over 500 kr. årligt.

Eksempel

Bemærk:
Beregningen vil i mange tilfælde være mere omfattende, og det er ikke muligt i en kort pjece at give mere detaljerede eksempler på beregning i forskellige situationer.

Den endelig beregning til brug for udbetaling af boligydelsen foretages af kommunen.

Det er imidlertid muligt selv at foretage en foreløbig beregning f.eks. på Kommunedatas internetside www.netborger.dk.

Husstandens indkomst
pr. måned 12.500 kr.
Boligudgift pr. måned 3.500 kr.

Beregning af boligydelse:

Pensionistpar

(A) Boligudgiften + 142 kr. 3.642 kr.
(B) Indkomstandel på
7,9 % af husstandens indkomst
op til 121.300 kr. årligt eller
af 10.108 kr. pr. md. 799 kr.
25 % af indkomst herover,
dvs. af 2.392 kr. 598 kr.
Indkomstandel i alt 1.397 kr.
Boligudgiftsandel minus indkomstandel
(A-B) 2.245 kr.

Boligydelsen er 84 %
af forskellen 1.886 kr.

Mindste egenbetaling 11 % af 12.500 kr.
1.375 kr.

Egenbetaling efter
boligydelse på 1.886 kr.
er 3.500 kr. - 1.886 kr. = 1.614 kr.

Egenbetalingen er større end mindstebetalingen, og boligydelsen skal derfor ikke nedsættes.

Denne pjece er udgivet i januar 2001.

Reglerne for beregning af boligstøtte ændres på enkelte punkter fra 1. januar 2002.