Mange andelsboligforeningers vedtægter er udformet med udgangspunkt i Boligministeriets normalvedtægt fra 1988. Af normalvedtægtens § 20 fremgår det blandt andet, at værdien af andelen i foreningens formue sættes til den pris, der er fastsat på den seneste årlige generalforsamling og at generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selvom der lovligt kunne have været fastsat en højere pris.

Vestre Landsret har i 1995 fastslået, at andelsboligforeningen ikke kan henholde sig til denne bestemmelse såfremt der modtages en ny lavere offentlig ejendomsværdi.

Andelsboligforeningen skal snarest muligt efter at være blevet bekendt med fald i ejendomsværdien sørge for, at værdien af andele der overdrages, kan fastsættes i overensstemmelse med den nye ejendomsværdi. Efter modtagelse af ny lavere ejendomsværdi kan foreningen derfor ikke fastholde andelspriserne indtil næste ordinære generalforsamling.

Andelsboligloven

Ifølge § 5 i andelsboligloven må prisen for en boligandel ikke overstige hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge. Det fremgår således direkte af loven, at man ikke kan fastholde andelsværdien uændret når der sker fald i foreningens formue. Dette blev fastslået ved ovennævnte dom.

Østre Landsrets dom

Østre Landsret har den 3/6 1997 afsagt dom som strider mod andelsboligloven og ovennævnte dom.

Den nye dom godkender, at der ikke foretages en løbende regulering af andelskronens værdi inden for et regnskabsår, selvom andelsværdien var faldet med 56% på grund af en omfattende tagrenovering.

På trods af det store fald finder landsretten, at fastsættelse af andelskronens værdi for et år ad gangen i andelsboligforeninger må anses for administrativt velbegrundet.

Kritik af dommen

Der bør selvfølgelig være en bagatelgrænse for hvor ofte man skal ændre andelsværdierne, men et fald på 56% kan næppe karakteriseres som en bagatel. Landsrettens argument om at årlig fastsættelse af andelskronen er administrativt velbegrundet, finder jeg er uden hold i virkeligheden. Den omfattende tagrenovering blev besluttet på en generalforsamling, og på denne generalforsamling burde man have vedtaget at nedsætte andelskronen med et skønnet tab, med virkning fra det tidspunkt hvor håndværkerne påbegyndte arbejdet på ejendommen. Køberne havde fået oplyst at man skønnede at andelsværdien ville falde med 33%-50% og alle var derfor bekendt med at der ville ske et væsentligt fald. såfremt generalforsamlingen havde reduceret andelsværdien med et skønnet tab, ville køber næppe have anlagt overprissag med krav om tilbagebetaling.

Tilbage til ejendomsjura