Fordeling af ejendommens udgifter

Af Jens Arentoft, ejendomsadministrator A.D., www.ejendomsadministration.nu

Det mest rimelige er, at ejendommens udgifter fordeles med lejlighedernes areal som fordelingstal. I andelsboligforeninger og ejerforeninger kan det imidlertid være aftalt, at udgifterne fordeles på anden måde.

Boligreguleringsloven

I udlejningsejendomme fordeles ejendommens udgifter normalt efter bruttoetageareal. Siden 1/1 1995 har det fremgået af boligreguleringslovens § 11, at fordelingen af udgifterne mellem bolig og erhverv sker efter bruttoetageareal.

Ejerforeninger 

Ifølge § 2 og § 6 i lov om ejerlejligheder fordeles ejerforeningens fælles udgifter efter de fastsatte fordelingstal. Fordelingstallene svarer normalt til ejerlejlighedernes tinglyste arealer, og fremgår af den ejerlejlighedsfortegnelse, som blev tinglyst ved ejendommens opdeling i ejerlejligheder.

Hvis den person der udstykkede ejendommen i ejerlejligheder ikke har anført fordelingstal på ejerlejlighedsfortegnelsen, er lejlighederne ligestillede uanset arealet. Senere ændring af fordelingstallene kan kun ske ved 100% enighed blandt ejerne. Da ejerlejlighedernes salgspriser er meget afhængige af fællesbidragenes størrelse, er det normalt umuligt at opnå enighed om ændring af fordelingstallene.

Der findes ejerforeninger hvor lejlighedernes størrelser er meget forskellige og hvor der ikke er fastsat fordelingstal. Lejlighederne har derfor alle et fordelingstal på 1. Man bør ikke nødvendigvis fravælge at købe en lille ejerlejlighed i en sådan ejerforening, da de forholdsvis store fællesbidrag medfører at lejlighedens købspris er reduceret.
Såfremt ejerforeningen gennemfører store renoveringsarbejder vil betalingen af disse være mest økonomisk belastende for ejerne af de små lejligheder, da købsprisen ikke er reduceret med hensyntagen til betaling af senere ekstrabidrag.

Andelsboligforeninger

Ved stiftelse af andelsboligforeninger fastsættes et indskud for hver lejlighed. Indskuddenes størrelse bør fastsættes således, at de forholdsmæssigt svarer til lejlighedernes varige indbyrdes brugsværdi, hvilket normalt vil være lejlighedernes bruttoetageareal.

Det bør aftales i vedtægterne, at andelsboligforeningens udgifter og formue fordeles efter indskuddenes størrelse.

Ifølge § 6 i normalvedtægten for andelsboligforeninger har medlemmerne andel i foreningens formue i forhold til deres indskud. Generalforsamlingen kan foretage regulering af andelene, således at det indbyrdes forhold mellem andelene kommer til at svare til boligernes indbyrdes værdi.

Denne bestemmelse giver mulighed for at ændre en urimelig fordelingsmetode.

Såfremt andelsboligforeningen afholder udgifter til eget fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse eller til programforsyning udefra, kan disse udgifter ikke indeholdes i boligafgiften, men skal fremgå særskilt af opkrævningerne, jævnfør § 7 A i andelsboligloven. 

Tilbage til ejendomsjura